Sygesikringsbevis / Sundhedskort

Registrering

Når du ankommer til klinikken bedes du have dit gule sygesikringsbevis klar enten i fysisk form eller som app på din telefon. App’en kan downloades via Google Play eller App Store.

Kortet scannes ved velkomststanderen lige ved skranken.

Det har 2 funktioner:

1. Det bliver registreret i vores system at du er ankommet. Så kan vi se, at du er klar til at blive kaldt ind.

2. Når kortet registreres kan sygesikringen se at du har været her. Det bruges til kontrol af lægehuset.

Er du i tvivl, så hjælper vi dig gerne!

 

OBS Nye regler fra d. 1. august 2014 ved rejse
Efter 1. august 2014 kan du ikke længere bruge dit gule sundhedskort som rejseforsikring. I stedet kan du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.

Det gule sundhedskort og EU-sygesikringskortet (det blå kort) kan ikke bruges uden for Europa; du skal have en privat forsikring.

Bemærk, at der gælder særlige regler for dækning af kroniske sygdomme, fx ved forhøjet blodtryk. Hvis du er i tvivl, om du er dækket med det gule sundhedskort, kan du spørge hos SOS International A/S, som administrerer den offentlige rejsesygesikring.